Kontorstole - KEVI

Klassikeren KEVI er baseret på en enkel filosofi: ”Jo bedre man sidder, des mere får man fra hånden”. De fleste kan nikke genkendende til, at man ikke får arbejdet ligeså effektivt, hvis man ikke føler sig komfortabel på sin plads. Det betyder meget, at man sidder i en god stol og ved et godt bord, hvis man vil være produktiv på arbejdspladsen. Diskomfort kan føre til koncentrationssvigt. Stolen er arkitekttegnet til forskellige formål.

KEVI kan benyttes på hjemmekontoret, i skoler, på institutioner og på andre typer af arbejdspladser. KEVI er en enkel løsning, som kombinerer funktionalitet, æstetik og komfort. KEVI kontorstolen giver bevægelsesfrihed udover det sædvanlige. Stolen blev lanceret i 1973, og den er fremstillet af satinpoleret aluminium. Hjulene eller gliderne er sorte. KEVI kontorstolen kommer i lakfarverne sort, brun, hvid, blå, orange, pink, gul, grøn og rød. Det er derfor muligt at få stolen i en variant, der passer ind i et specifikt arbejdsmiljø. Vedligeholdelsen er enkel. Det er tilstrækkeligt at rengøre stolen med en fugtet klud, som har fået universalrengøringsmiddel påført. Når stolen efter mange år skal kasseres, så kan de forskellige dele skilles ad og sendes til genbrug. Engelbrechts er firmaet bag modellen, og de giver 5 års garanti på KEVI stolen, og det er muligt at få yderligere 3 års suppleringsgaranti på KEVI model 2533. Denne stol forhandles i dag rundt omkring i hele verden.

Hvis du vil have en komplet kontorstol, som holder i mange år, så er KEVI lige sagen. Denne kontorstol er i ordets sande betydning en klassiker. Der er efterhånden kommet en del stole på markedet. siden KEVI kontorstolen så dagslys. KEVI kontorstole forhandles stadigvæk i stor grad, hvilket er en indikation på, at stolen stadigvæk står i høj kurs. Kontorstole behøver ikke at være komplicerede. Denne stol er et oplagt eksempel på danske og skandinaviske designidealer. I Norden er det simplicitet, der er toneangivende. Sådan forholder det sig både angående design af tøj, brugskunst og møbler som kontorstole.